New Zealand – forberedelse og planlægning


Forberedelse og planlægning

I 2016 var vi med vores gode venner i Californien og det vestlige USA. Vi havde så gode erfaringer med at køre rundt i en SUV og bo på hoteller, at vi ikke var i tvivl om, at det også skulle være modellen for vores tur til New Zealand i 2018.

I marts 2017 startede vi med at planlægge turen efter et møde med en rejsekonsulent fra 2 forskellige rejsebureau-er. Vi var også til et informationsmøde, hvor vi fik nyttige og gode oplysninger, om hvad vi skulle se på nordøen og sydøen, og i hvilken rækkefølge vi skulle besøge øerne. Det sidste afhang af, på hvilket tidspunkt af året vi ville rejse. Vi blev anbefalet at rejse i februar/marts måned, da det største lokale feriepres ville være overstået på det tidspunkt, samtidig med at den New Zealandske sommer ikke ville være overstået.

New Zealand strækker sig over flere forskellige klimabælter. Der kan være subtropiske temperaturer på nordøen og meget koldt på sydøen på grund af de mange bjerge. Da vi planlagde vores rejse fra den 22. februar til den 22. marts , fik vi det råd at starte på sydøen med udgangspunkt fra Christchurch. Det var også vigtigt, at afsætte mindst 3 uger på New Zealand. Vi valgte at fordele de 3 uger med 2 uger på sydøen, som har de største naturoplevelser og 1 uge på nordøen. På vej hjem vil vi gøre et 3 dages ophold i Sydney.

Udstyret med forskellige rejsebureauers kataloger, ” Turen går til New Zealand”, kort, oplysninger på internettet og gode råd fra venner, der havde været på New Zealand, besluttede vi ruten, og  gik i gang med at planlægge turen i detaljer.  Hvad ville vi opleve? Hvor skulle vi bo? – og hvor mange overnatninger ønskede vi de forskellige steder? Der blev lavet en “drejebog” for samtlige dage, og med den kontaktede vi 2-3 forskellige rejsebureauer, for at høre, hvad de kunne lave turen for.

Australienrejser kom med et godt tilbud, og vi besluttede at samarbejde med dem. De sørgede for flybilletter, billeje og bookede de fleste hoteller.

Rejseplan
Torsdag den 22. februar 2018
Afgang Aalborg 10.30 – Ankomst København 11.10
Afgang København 12.30 – Ankomst Singapore 07.30

Fredag den 23. februar 2018
Singapore

Lørdag den 24. februar 2018
Afgang Singapore 19.50 – Ankomst Christchurch 10.40

Søndag den 25. februar – Torsdag den 8. marts 2018
Rundtur på Sydøen

Fredag den 9. marts – Søndag den 18. marts 2018
Rundtur på Nordøen

Søndag den 18. marts 2018
Afgang Auckland 08.00 – Ankomst Sydney 09.45

Søndag den 18. marts – Onsdag den 21. marts 2018
Sydney

Onsdag den 21. marts 2018
Afgang Sydney 16.10 – Ankomst Singapore 21.20
Afgang Singapore 23.55 – Ankomst København 06.00

Torsdag den 22. marts 2018
Afgang København 09.15 – Ankomst Aalborg 10.00

Vores rute på Sydøen og Nordøen er trukket op med rødt med angivelse af datoer og overnatningssteder.

Nelson – Picton – Wellington

Fredag den 9. marts 2018

Vi fik tidligt morgenmad. Ralph kørte os til lufthavnen i Nelson, hvor vi fik en anden Toyota Raven 4 udleveret. Vi kørte efter Ralph tilbage og læssede bilen – og kunne nu fortsætte vores New Zealand trip. I herligt solskin kørte vi ad vej 6 langs kysten mod Blenheim og Picton.
Det var igen en utrolig smuk bjergvej med bjergsider i grønne nuancer og rigtig mange træer – og solen skinnede  fra en skyfri himmel. Men hvor var fårene? På de grønne områder vi kørte forbi, så vi kun græssende køer.
Vi gjorde et stop midtvejs i Havelock, der var en smuk og hyggelig lille by ved en marina. Der blev tid til at strække ben og fornemme atmosfæren her.. Vi kørte nu i et område med dyrket jord og vinmarker. Især i nærheden af Blenheim var der vinmarker så langt øjet rakte.
Vi nåede Picton i fin tid, men var lidt i tvivl om, hvor vi kunne aflevere bilen. I Bluebridge terminalen fik vi at vide, at den skulle afleveres i Interislander terminalen, der lå  et kvarters gang borte, men vi fik heldigvis lov til at sætte den hos Bluebridge.
Vi lagde fra kaj 14.05 og sejlede gennem den smukke bugt i smult vande med bjerge på begge sider. Efter en times tid kom vi ud på åbent hav, og bølgerne viste tænder.
Da vi kom i land tog vi en taxa til Interislanderferry terminal for at hente den bil, vi skulle bruge på nordøen. Vi fandt frem til hotellet, selv om det var meget dårligt markeret i bybilledet.

Vi var kommet til Nordøen, til verdens sydligste hovedstad Wellington. Det var noget af en omvæltning at komme fra Sydøens fantastiske natur og stilhed til en storby med livlig trafik, snævre gader og højhuse. Wellington har 168.000 indbyggere og blev landets hovedstad i 1865.

 

Wellington

Lørdag den 10. marts 2018

Vi har to overnatninger i Wellington, og i dag startede vi med at gå ned til havnen, hvor der var et folkeleben uden lige. Der var det årlige kajakroningsstævne med 20 mands kajakker fra Wellington, Auckland og Australien.

Vi fortsatte til det store berømte museum Te Papa. Et fantastisk museum med udstillinger, der alle handler om New Zealand. I en stor afdeling om  Moder Jords enorme kræfter, oplevede vi et jordskælv i et lille hus, mens vi på en skærm så en film med bøger, der fløj rundt i lokalet, og møbler, der væltede rundt. Vi blev vidner til vulkanudbrud, tsunamier, cykloner og andre eksempler på jordens ødelæggende kræfter. Ud over afdelingen med disse gruopvækkende naturkræfter, som New Zealænderne lever dagligt med, var der udstillinger med udstoppede fugle, hvalskeletter, kæmpeblæksprutter, dinosaurer og en Maori landsby med krigskanoer og huse.

Vi brugte ca. 4 timer i Nationalmuseet Te Papa, som må være et must for enhver, der besøger Wellington – og så var der gratis entre.

Sidst på eftermiddagen tog vi Kabelbanen op på et bjerg, hvorfra der var en fantastisk udsigt ud over Wellington. Ved endestationen var en Botanisk Have, som vi vandrede lidt i, inden vi tog Kabelbanen retur.

Herefter indkøb til aftensmad i New World og hjem at lave aftensmad i vores hyggelige hotellejlighed på Hotel City Life.

Wellington – Roturoa

Søndag den 11. marts 2018

Vi var tidligt oppe, da vi havde en lang dag foran os. Det lykkedes os ikke at ramme motorvej 2 i første forsøg, men efter endnu et forsøg kom vi ind  på den rigtige strækning til Masterton. Vi var meget spændte på, hvordan Nordøen tog sig ud sammenlignet med Sydøen.
Vi havde pragtfuld vejr med solskin og blå himmel, og landskabet vi kørte igennem var også her meget smukt, grønt og frodigt.
Vi kom ud i bjergkørsel med mange hårnålesving og gennem små hyggelige landsbyer, der emmede af søndags stilhed, idyl, fred og ro. De lå på stribe tæt på hinanden , Featherston, Greytown og den meget lange Carterton.

Vore første stop var i Masterton, hvor vi skulle se det lille berømte fåremuseum The Wool Shed, som fortalte alt om får, fåreklipning og fåreklippere. Her kunne man få oplysning om de hurtigste fåreklippere gennem tiderne.

Vi fortsatte nu ca 30 km mod nord, hvor vi hjemmefra havde læst om Pukaha Wild Life Center, hvor man kunne få et glimrende indtryk af, hvordan New Zealand oprindelig så ud med masser af fugle og dyr. Da menneskene kom blev disse dyr og fugle truet, og i dag er mange udryddet. På Wild Life centret gør de en stor indsats for at passe på disse truede dyr og fugle, og på et stort bushområde kunne man være heldig at se masser af fugle, de mest sjældne i volierer. Vi så desværre ikke overvældende mange, og i et hus med “natlys” kiggede vi forgæves efter kiwi.

Vi kørte videre til Woodville, hvor vi en turistinfo hentede et kort over området. Vi fik her at vide, at den direkte vej var ødelagt., hvorfor vi blev dirigeret til Ashburst og Fielding ad vej 54, hvor vi for første gang så store vindmøller antagelig danske. Omkring kl. 15 fik vi frokost på et fantastisk flot udsigtspunkt Stormy Point Lookout. Vi tankede benzin i Taihape og kørte noget senere gennem Tongariro National Park og nærmede os Lake Taupo, der er New Zealands største sø på 657 km2.
Da vi nærmede os Rotorua bemærkede vi termisk aktivitet, det kogte og boblede flere steder op af jorden.
Vi søgte efter mudderhuller i Wai-O- Tapu, men der var desværre lukket.
Mørket havde sænket sig over Rotorua, da vi nåede frem ved 20 tiden. Vi fandt hotellet til sidst, fik pakket ud, købt ind og lavet aftensmad. Vi var alle godt møre efter en lang dag med masser af oplevelser.

Roturoa

Mandag den 12. marts 2018

I følge vejrudsigten skulle vi få heavy rain i dag. En cyklon skulle ramme nordøen, men vi startede i solskin og sommertemperaturer. Kørte gennem Roturoa på vej ud til Champagne poolen i Wai – O – Tapu, som vi var ved i aftes – efter lukketid.

Wai-O-Tapu Thermal Wonderland var en kæmpeoplevelse. Området var bogstaveligt talt dækket med sammenstyrtede kratere, kolde og kogende mudderpøler, vand og dampende fumaroles, huller i jorden, der lukkede damp og gas, så som kuldioxid, svovldioxid, saltsyre og brintsulfid ud.

Vi gik på gangbroer i et øde og særpræget terræn med vulkansk aktivitet, hvor vandet var over 100 grader, og hvor overfladerne varierede i farve alt efter, hvilke mineraler der var de dominerende. Og så var der en gennemtrængende lugt af rådne æg.

Vi brugte 2 timer ialt på de afmærkede vandreruter i området, og kan kun sige, at Wai-O-Tapu må være et must for alle New Zealand farere.

Kl. 17.20 blev vi hentet af en bus fra Tamaki Maori Village, da vi havde tilmeldt os en kulturel Maori aften med krigsdans, optræden, sang og dans. Aftenen sluttede med et festmåltid, Hanghi, der var tilberedt i jorden. Det hele foregik i øsende regnvejr, men humøret var højt.

Vi var mange nationaliteter samlet i den bus, der kørte os ud og hjem, og den kvindelige buschauffør opfordrede alle nationaliteter på skift til at synge en sang. Vores danske bidrag var “Jeg ved en lærkerede” . Vi vil nok aldrig glemme, da hun kørte 5-6 gange rundt i en rundkørsel i den store bus, mens hun sang “We’ll be comming   round the mountains when we come”. Politiet havde the pause, sagde hun.

 

Roturoa-Hahei

Tirsdag den 13. marts 2018

Vi besøgte isite, turistinformationen, tidligt om morgenen for at høre om vejene var farbare til Hahei efter den voldsomme regn (cyklon) i går, og samtidig var vi meget interesseret i, om vi kunne få billetter til Hobbiton, en guidet tur i filmkulisserne til Ringenes Herre.

Vejene var farbare, men vi kunne godt glemme alt om at få billetter til Hobbiton – desværre. Vi havde ikke været opmærksomme på hjemmefra, at vi skulle have sikret os billetter.

Vi kørte i stedet gennem Government Gardens ned til søen og gjorde et kort hold her. Roturoa er en smuk og spændende by, hvor vi sagtens kunne have brugt en dag mere.

Vi fortsatte nu mod Tauranga, og kom ud på en motorvej med afgifter. Vi var ikke klar over, at vi skulle gennem Bethlehem til Waihi. Efter at have købt ind til frokost i Waihi, kørte vi ned til Waihi Beach for at få frokost.

Waihi Beach var et superskønt område med en fantastisk strand, og med fuld skrald på solen nød vi frokosten med udsigt over det blå hav med skummende bølger. Det var næsten som at være i Bounty Land.

Vi kørte tilbage til Waihi for at se guldminen Martha, der i dag var et krater af enorme dimensioner. Den gamle guldmine lukkede i 1952, og dengang var den 600 meter dyb. I 1987 genoptog man minedriften med moderne teknologiske hjælpemidler, og en kæmpemæssig Caterpillar stod udstillet på toppen af en bakke tæt på guldminekrateret.

Vi indstillede nu Rute Ruth på Hahei og oplevede en flot tur i bjergene, igen med mange hårnålesving. Det kom lidt bag på os, at det var så bjergrigt omkring Hahei.

10 km inden Hahei handlede vi ind i et supermarked, da vi havde en formodning om, at Hahei ikke havde de store indkøbsmuligheder.

Det viste sig imidlertid, at vores bolig de næste to dage, The Church Accomodation, var et vidunderligt sted i landlige omgivelser, omgivet af fantastiske haver med buske, træer og gangarealer -og med kun 10 minutters gang til havet.

Med stranden så tæt på var det særdeles nærliggende og fristende at vandre ned til stranden og få en dukkert i det blå/turkise hav, inden vi grillede to enormt store steaks på gasgrillen og igen fik et kosteligt måltid – i shorts og bare arme, for det var jo sommer.

Hahei

Tænk at stå op til sommer og sol og få morgenmad på terrassen til fuglenes sang og cikadernes kvidren. Det var netop situationen for os – og vi nød det i den grad. Vi følte alle, vi havde ferie og aftalte at gå til Cathedral Cove, som noget af det første i dag.

Det blev en fantastisk vandretur på 3 km i bjergene, meget strabadserende, men med fantastisk smukke udsigtspunkter ned over Hahei Beach. Halvvejs mødte vi en gruppe danske studenter, der var på tur med en turguide, som kørte dem rundt på Nord- og Sydøen. Med endnu få pauser undervejs nåede vi ned til Cathedral Cove med en imponerende flot badestrand og den fra turistbrochurerne smukt afbildede Cathedral Cove lige foran os in natura. Det var uvirkeligt smukt med det spil af farver der var omkring os og med solen som en trofast følgesvend. Vi følte os som Jeppe i baronens seng, ” drømmer jeg eller er jeg vågen?”Vi nød solen og dens smukke omgivelser et stykke tid, inden den næste water taxi sejlede os tilbage til Hahei Beach.

Da vi kom hjem smurte vi en madpakke, for vi havde ikke fået nok af strand endnu. Vi kørte 6-8 km i bil til Hotwater Beach, hver udstyret med sin spade, for nu skulle vi ud at grave huller i strandbredden inden tidevandet kom tilbage. Hotwater Beach er berømt for sit meget varme vand, jo dybere du graver, jo varmere bliver vandet. Et besynderligt syn mødte os med de mange mennesker på stranden, der sad og nød livet og vandet i store huller her en onsdag eftermiddag.
Ud over at sidde i vandhul, var vi også ude at bade i det herlige og friske Stillehav. Vi nød livet og slappede af på stranden et par timer, inden vi tog hjem på terrassen til en øl og en GT og en snak om de næste dages program.
Ingen af os kunne forstå, at vi kun havde tre overnatninger tilbage på New Zealand.
Vi ville ud at spise i aften, så vi bestilte bord i den tilstødende Church Cafe og fik her et yderst lækkert måltid med New Zealandske vine.

Auckland

Torsdag den 15. marts 2018

Igen morgenmad på terrassen i solskin og fuglefløjt. Vi pakkede bilen og kørte lidt i 10 fra Hahei mod nord, troede vi, men da vi kom til Tairua, opdagede vi, at Rute Ruth havde ført os mod syd i stedet for. Vi havde kørt i ca 30 minutter og besluttede hurtigt at køre tilbage til vores udgangspunkt. Vi kørte nu via Whitianha mod Coromandel, grønne marker, grønne bjerge og en del køer – og bjergkørsel, der ville noget de sidste 13 km inden Coromandel. Endnu engang blev vi overrasket over bjergene på Nordøen. Vi gjorde et lille stop i byen, der mindede meget om de New zealandske byer, vi havde haft på nethinden i mange dage.
Vi kørte ad en smuk bjergvej med betagende udsigt over Wilson Bay og fortsatte langs bugten. På vejstrækningen fra Te Puru til Thames var der mange stop pga vejarbejde. Vi talte om, det var pga cyklonen, der hærgede her for et par dage siden.
Vi tog frokost i Victoria Park i Thames tæt ved en tennisklub. T
Fra Thames til Auckland blev landskabet fladt og en smule kedeligt. Der er langt mellem fårene på Nordøen, hvor vi kørte forbi mange landbrug med kvægavl.
Med 2 gps’er  lykkedes det os at finde Waldorf Tetra Hotel i Auckland i et hug.

Auckland overraskede os ved at være meget bakket og en by med meget stejle gader. Auckland er New Zealands største by med 1,5 mill. indbyggere og har tidligere været landets hovedstad. Vi gik over i Albert Park med de gigantiske australske figentræer og en mange meter høj skulptur af store basaltsten, der var en gave fra en Maoristamme.
Derfra tog vi hen til det 328 meter høje Sky Tower, der er en af den sydlige halvkugles højeste bygninger. Det var en imponerende udsigt, vi havde heroppe fra ud over Auckland. Vi tog elevatoren op til 51. etage, og kunne komme yderligere 8-9 etager op.

Pahia

Fredag den 16. marts 2018

Vi fik checket ud fra hotellet og hentede bilen i den ekstremt snævre parkeringskælder, der mindst krævede en mand med stort kørekort. Det havde vi heldigvis. Der var en meget stærk fredagstrafik, men det lykkedes næsten at ramme motorvejen uden de store problemer.

Vores sidste destination på New Zealand var Pahia. Vi kørte i første omgang nordpå til Warkworth, hvor vi holdt ind for at taste GPS’en ind på  Whangerei Falls på Boundary Road. Vi kørte gennem fine villakvarterer i Warkworth og fik et godt indtryk af byen, der nok havde fortjent et længere ophold.
Wellsford fik os endnu engang til at tænke på de små byer i USA. På begge sider af vejen var der lave forretningsbygninger alle med facaden mod vejen og ofte bygget i træ. Et rigtigt Western look.
I Kaiwaka drejede vi fra til Whangarei, der skulle have nogle af de populæreste og smukkeste badestrande i New Zealand. Gjorde et æblestop og nød udsigten. At vi igen kom ud i lidt bjergkørsel, havde vi ikke forventet. Waipu bød os velkommen ethundredetusinde gange, stod der på et skilt ved indkørslen til byen, men det blev kun til en gennemkørsel.
Whangarei er en stor by med en flot grøn park, hvor vi Indtog vores frokost.
Vi fortsatte til Whangarei Falls – et yndet turistmål, hvor man havde lavet et meget flot anlæg omkring vandfaldet med gangarealer, udsigtsplatforme m.m.

På vej til Pahia kom vi igennem  Kawakawa, hvor vi var på det offentlige toilet, Hundertwassers toiletter, opbygget af mosaikker og vaser – et festlig skue midt i fredagstravlheden.

Den normale vej til Pahia var styrtet sammen, så vi måtte tilbage til Kawakawa og køre ad en omvej. Ærgerligt for vi havde lige glædet os til at være tidligt fremme, nu skulle vi lægge flere kilometer til turen.

Vi har i øvrigt oplevet masser af vejarbejder på vores tur rundt på New Zealand. Vejene er stærkt udsatte for de enorme regnskyl, landet tit hjemsøges af.

Pahia er et populært feriested på det nordlige af Nordøen. Vores hotel lå ud til kysten, og udsigten var imponerende smuk. Vi kunne ikke slutte vores tur til New Zealand på en bedre måde.

Sydney

Søndag den 18. marts 2018

Vi var tidligt oppe, allerede 04.30. Tog hver især morgenkaffe på værelset og var i lobbyen kl. 5.30, og ventede ikke længe før end shuttlebussen kom og kørte os til lufthavnens terminal 1.

Vi fik checket ind hos Virgin Air og havde omkring 3 timers flyvning til Sydney. Vi blev mødt af en mur af varme i Sydney, som havde hedebølge, 39 graders varme.

Det lykkedes os at praje en stor taxa, der kunne rumme 4 personer og 8 kufferter.  Taxachaufføren havde svært ved at finde adressen på vores hotel, og satte os af – heldigvis kun 200 m.  fra Wyndham Hotel Suites, vores accomodation de næste 3 dage – formedelst 85 AUD.

Vi fik checket ind på hotellet, men kunne først få vores suites efter kl. 14.
Vi vandrede ud i byen og hedebølgen og fandt en irsk pub, hvor vi fik en herlig stor og kølig Guinness. Her havde vi byggemøde og aftalte at gå ned ad George Street til Circular Quay, hvor vi havde udsigt til Utzons verdensberømte og fantastiske Opera House.

Der var Biennale i Museum of Contemporary Art, som vi lige var inde at snuse til, men det blev desværre til et alt for kort besøg.

Vi valgte at tage en let frokost i Circular Cafe og vandrede derefter i 39 graders varme over til Opera House, hvor der var en del afspærringer pga besøg af den australske udenrigsminister.
Vi kiggede rundt på og omkring Operahuset, klappede skallerne på taget og besluttede at gå gennem Botaniske Have hjem. Det blev en umanerlig hård tur i den stærke varme, og valgte derfor at gå i skyggen på vejen parallelt med haven. Vi nåede omsider hotellet og aftalte at sove et par tiltrængte timer, inden vi ville gå ud at købe ind til aftensmad og en velkomstdrink.

Det første indtryk af Sydney var på alle måder hot.