Dunedin

Onsdag den 28. februar 2018

Stod op til 21 grader og solskin. Underligt at tænke på, at vinteren er kommet til Danmark med mængder af sne og frostgrader. Vi brugte formiddagen til at se lidt på Dunedin, der er en spændende by på over 100.000 indbyggere.

Vi kørte ud på Otega halvøen til Tairora for at se på albatrosser og pingviner. Ofte gjorde vi fotostop, da udsigten virkelig var breathtaking. I Tairora var der et infocenter, hvor vi kunne læse om albatrosser og pingviner. Vi kunne få en guided tur, men ingen garanti for pingviner eller albatrosser på vingerne.  Vi valgte at tage frokost ved kysten og håbede på, at vi ville blive beriget med flyvende albatrosser. Det blev vi. Vi så flere eksemplarer af den lille klodsede fugl med det store vingefang.

Vi kørte tilbage til Dunedin langs kysten og blev endnu engang betaget af det blå blå hav og den flotte natur. Vi kørte gennem byen til Baldwin Street, hvor vi beundrende kiggede op på verdens stejleste gade med en hældning på 35 grader.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *