Lørdag den 3. marts 2018
Vi havde sat dagen af til en tur til Queenstown. Rute Ruth førte os over det bjerg, vi forsøgte at klatre over i går, da benzinmåleren i bilen begyndte at lyse. Med fyldt tank kunne vi i dag tage det mere roligt.
Vi fandt hurtigt en parkeringsplads i Queenstowns bymidte, gik ned ad gågaden med de mange restauranter og butikker til havnen, hvor det summede af liv og glade dage, masser af boder og musikanter. Eventyrlystne unge fyldte bybilledet, men også en del ældre havde booked billetter til en 43 km lang tur i jetboat.
Vi andre gik efter en øl og noget at spise, og fandt et solskinsbord i gågaden. En bus med backpackers var kommet ind, og de unge mennesker stod i en lang kø for at få et værelse. Jo Queenstown og ungdom hørte unægteligt sammen.
Vi forlod Queenstown ved 15 tiden og kørte til Arrowtown, en gammel guldmine by. Byen kunne sagtens have været kulisser til en god American Western. To gader var fyldt med træhuse i bedste western stil. Kinesere var i slutningen af 1800 tallet inviteret hertil for at grave guld og tjene penge, men de blev behandlet kummerligt og fik mange år senere en undskyldning af den newzealandske regering. Vi mødte mange kinesere i både Wanaka og Queenstown. Om det var efterkommere fra de kinesiske guldgravere fra over 150 år siden, kunne være en nærliggende tanke.
Ved Bradrona gjorde vi holdt ved en udstilling/installation af tusindvis af bh’ere hængt på en 60 m lang mur til minde om kvinder ramt af brystkræft – organiseret af New Zealand Breast Cancer Foundation. En iøjnefaldende og original måde at skabe opmærksomhed på en sygdom, der rammer kvinder i hele verden.