Auckland

Torsdag den 15. marts 2018

Igen morgenmad på terrassen i solskin og fuglefløjt. Vi pakkede bilen og kørte lidt i 10 fra Hahei mod nord, troede vi, men da vi kom til Tairua, opdagede vi, at Rute Ruth havde ført os mod syd i stedet for. Vi havde kørt i ca 30 minutter og besluttede hurtigt at køre tilbage til vores udgangspunkt. Vi kørte nu via Whitianha mod Coromandel, grønne marker, grønne bjerge og en del køer – og bjergkørsel, der ville noget de sidste 13 km inden Coromandel. Endnu engang blev vi overrasket over bjergene på Nordøen. Vi gjorde et lille stop i byen, der mindede meget om de New zealandske byer, vi havde haft på nethinden i mange dage.
Vi kørte ad en smuk bjergvej med betagende udsigt over Wilson Bay og fortsatte langs bugten. På vejstrækningen fra Te Puru til Thames var der mange stop pga vejarbejde. Vi talte om, det var pga cyklonen, der hærgede her for et par dage siden.
Vi tog frokost i Victoria Park i Thames tæt ved en tennisklub. T
Fra Thames til Auckland blev landskabet fladt og en smule kedeligt. Der er langt mellem fårene på Nordøen, hvor vi kørte forbi mange landbrug med kvægavl.
Med 2 gps’er  lykkedes det os at finde Waldorf Tetra Hotel i Auckland i et hug.

Auckland overraskede os ved at være meget bakket og en by med meget stejle gader. Auckland er New Zealands største by med 1,5 mill. indbyggere og har tidligere været landets hovedstad. Vi gik over i Albert Park med de gigantiske australske figentræer og en mange meter høj skulptur af store basaltsten, der var en gave fra en Maoristamme.
Derfra tog vi hen til det 328 meter høje Sky Tower, der er en af den sydlige halvkugles højeste bygninger. Det var en imponerende udsigt, vi havde heroppe fra ud over Auckland. Vi tog elevatoren op til 51. etage, og kunne komme yderligere 8-9 etager op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *