Sydney

Tirsdag den 20. marts 2018

Der var lovet regnvejr op ad dagen, men solen skinnede endnu mildt og sendte behagelige sommertemperaturer i hovedet på os. Vi gik tidligt til Archibald Fontænen i Hyde Park, der var samlingssted for folk, der ville på en 3 timers bustur rundt i Sydney for kun 18 AUD. pr.person. Det var efter “først til mølle princippet”,  derfor var vi tidligt på den. Vi var ca. 50 mennesker, der de næste 3 timer lod os guide og transportere af en asiatisk udseende guide og buschauffør, der ind imellem var svær at forstå.

Vi startede med at køre gennem Royal Botanic Gardens til Mrs Macquarie’s Chair, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt til Operahuset og Harbour Bridge. Vi kørte langs kysten forbi Potts Point, Rushcutters Bay, Double Bay og gjorde et stop ved Rose Bay, hvorfra vi kunne se over til halvøen Point Piper, hvor premiereministeren havde en bolig til 71 mill. AUD.

Vi var i den dyre og fashionable ende af Sydney med huse til flere mill. AUD, kom forbi Macquarie Lighthouse og sluttede ved den imponerende og populære Bondi Beach. Der stod en strid vind og ingen følte lyst til at smide og sole sig i sandet, som vi til gengæld fik prikkende i ansigtet. Der blev dog også tid til at køre en sandwich ind i systemet, inden vi kørte tilbage til Hyde Park.

Darling Harbour var på ønskelisten over, hvad vi gerne ville opnå at se i Sydney. I samlet trop gik vi ad Market Street over  gangbroen Pyrmont Bridge til Darling Harbour.

Vi havde aftalt at mødes med Søren på Hard Rock Cafe. Det blev til et herligt gensyn med Søren, som jeg ikke havde set, siden han blev student og tog til Sydney for 33 år siden. Han er nu australsk gift og har skabt sig en flot karriere i byggebranchen – og havde kontor tæt på Darling Harbour.

Aftenens store begivenhed var operaen La Traviata i The Opera House. Vi havde købt billetter hjemmefra, så vi var sikre på gode pladser tæt på scenen.

Vi tog atter bussen til Circle Quay og spiste efter Sørens anbefaling på Opera Bar, hvor vi nød en steak og delte en flaske rødvin.
Det blev igen et spændende møde med Utzons operahus, hvis interiør i flere områder stod overraskende råt med betonlook og imponerende stålkonstruktioner.

Det VAR stort at sidde i Joan Sutherland Theatre i Operahuset og nyde musikken og dramaet på scenen i Verdis berømte opera.  Efter forestillingen var der mange fremkaldelser, hujen og piften, og således mættet af kunstneriske og musikalske oplevelser, fandt vi en bus tilbage til Museum Station, og gik resten af vejen hjem til hotellet til en GT og et godnat og tak for atter en dag.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *