Sydney

Onsdag den 21. marts 2018

Sidste morgen inden afrejse. Vi havde bestilt en shuttlebus til kl. 12, og havde nogle timer at slå ihjel i Chinatown. Det regnede lidt og efter nogen diskussion om den rigtige retning mod Chinatown, lykkedes det os at finde eldoradoet, Paddys Market. Her kunne man gå aldeles grassat i billige souvenirs og tusinde andre ting.
Vi fik en afskedsøl, Guinness, på vores stamværtshus, inden vi gik mod hotellet. Shuttlebussen var allerede kommet. Vi kom i god tid til lufthavnen og fik checket ind til vores lange rejse hjem. Der ventede en rejse på 32 timer foran os. Sydney til Singapore, Singapore til Copenhagen, Copenhagen til Aalborg. Alt gik planmæssigt, og da vi stod ved bagagebåndet i Aalborg genså vi vore kufferter, som vi ikke havde set, siden vi forlod Sydney.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *