Rejseblog – New Zealand

Tirsdag den 13. marts 2018

Vi besøgte isite, turistinformationen, tidligt om morgenen for at høre om vejene var farbare til Hahei efter den voldsomme regn (cyklon) i går, og samtidig var vi meget interesseret i, om vi kunne få billetter til Hobbiton, en guidet tur i filmkulisserne til Ringenes Herre.

Vejene var farbare, men vi kunne godt glemme alt om at få billetter til Hobbiton – desværre. Vi havde ikke været opmærksomme på hjemmefra, at vi skulle have sikret os billetter.

Vi kørte i stedet gennem Government Gardens ned til søen og gjorde et kort hold her. Roturoa er en smuk og spændende by, hvor vi sagtens kunne have brugt en dag mere.

Vi fortsatte nu mod Tauranga, og kom ud på en motorvej med afgifter. Vi var ikke klar over, at vi skulle gennem Bethlehem til Waihi. Efter at have købt ind til frokost i Waihi, kørte vi ned til Waihi Beach for at få frokost.

Waihi Beach var et superskønt område med en fantastisk strand, og med fuld skrald på solen nød vi frokosten med udsigt over det blå hav med skummende bølger. Det var næsten som at være i Bounty Land.

Vi kørte tilbage til Waihi for at se guldminen Martha, der i dag var et krater af enorme dimensioner. Den gamle guldmine lukkede i 1952, og dengang var den 600 meter dyb. I 1987 genoptog man minedriften med moderne teknologiske hjælpemidler, og en kæmpemæssig Caterpillar stod udstillet på toppen af en bakke tæt på guldminekrateret.

Vi indstillede nu Rute Ruth på Hahei og oplevede en flot tur i bjergene, igen med mange hårnålesving. Det kom lidt bag på os, at det var så bjergrigt omkring Hahei.

10 km inden Hahei handlede vi ind i et supermarked, da vi havde en formodning om, at Hahei ikke havde de store indkøbsmuligheder.

Det viste sig imidlertid, at vores bolig de næste to dage, The Church Accomodation, var et vidunderligt sted i landlige omgivelser, omgivet af fantastiske haver med buske, træer og gangarealer -og med kun 10 minutters gang til havet.

Med stranden så tæt på var det særdeles nærliggende og fristende at vandre ned til stranden og få en dukkert i det blå/turkise hav, inden vi grillede to enormt store steaks på gasgrillen og igen fik et kosteligt måltid – i shorts og bare arme, for det var jo sommer.

Tænk at stå op til sommer og sol og få morgenmad på terrassen til fuglenes sang og cikadernes kvidren. Det var netop situationen for os – og vi nød det i den grad. Vi følte alle, vi havde ferie og aftalte at gå til Cathedral Cove, som noget af det første i dag.

Det blev en fantastisk vandretur på 3 km i bjergene, meget strabadserende, men med fantastisk smukke udsigtspunkter ned over Hahei Beach. Halvvejs mødte vi en gruppe danske studenter, der var på tur med en turguide, som kørte dem rundt på Nord- og Sydøen. Med endnu få pauser undervejs nåede vi ned til Cathedral Cove med en imponerende flot badestrand og den fra turistbrochurerne smukt afbildede Cathedral Cove lige foran os in natura. Det var uvirkeligt smukt med det spil af farver der var omkring os og med solen som en trofast følgesvend. Vi følte os som Jeppe i baronens seng, ” drømmer jeg eller er jeg vågen?”Vi nød solen og dens smukke omgivelser et stykke tid, inden den næste water taxi sejlede os tilbage til Hahei Beach.

Da vi kom hjem smurte vi en madpakke, for vi havde ikke fået nok af strand endnu. Vi kørte 6-8 km i bil til Hotwater Beach, hver udstyret med sin spade, for nu skulle vi ud at grave huller i strandbredden inden tidevandet kom tilbage. Hotwater Beach er berømt for sit meget varme vand, jo dybere du graver, jo varmere bliver vandet. Et besynderligt syn mødte os med de mange mennesker på stranden, der sad og nød livet og vandet i store huller her en onsdag eftermiddag.
Ud over at sidde i vandhul, var vi også ude at bade i det herlige og friske Stillehav. Vi nød livet og slappede af på stranden et par timer, inden vi tog hjem på terrassen til en øl og en GT og en snak om de næste dages program.
Ingen af os kunne forstå, at vi kun havde tre overnatninger tilbage på New Zealand.
Vi ville ud at spise i aften, så vi bestilte bord i den tilstødende Church Cafe og fik her et yderst lækkert måltid med New Zealandske vine.

Torsdag den 15. marts 2018

Igen morgenmad på terrassen i solskin og fuglefløjt. Vi pakkede bilen og kørte lidt i 10 fra Hahei mod nord, troede vi, men da vi kom til Tairua, opdagede vi, at Rute Ruth havde ført os mod syd i stedet for. Vi havde kørt i ca 30 minutter og besluttede hurtigt at køre tilbage til vores udgangspunkt. Vi kørte nu via Whitianha mod Coromandel, grønne marker, grønne bjerge og en del køer – og bjergkørsel, der ville noget de sidste 13 km inden Coromandel. Endnu engang blev vi overrasket over bjergene på Nordøen. Vi gjorde et lille stop i byen, der mindede meget om de New zealandske byer, vi havde haft på nethinden i mange dage.
Vi kørte ad en smuk bjergvej med betagende udsigt over Wilson Bay og fortsatte langs bugten. På vejstrækningen fra Te Puru til Thames var der mange stop pga vejarbejde. Vi talte om, det var pga cyklonen, der hærgede her for et par dage siden.
Vi tog frokost i Victoria Park i Thames tæt ved en tennisklub. T
Fra Thames til Auckland blev landskabet fladt og en smule kedeligt. Der er langt mellem fårene på Nordøen, hvor vi kørte forbi mange landbrug med kvægavl.
Med 2 gps’er  lykkedes det os at finde Waldorf Tetra Hotel i Auckland i et hug.

Auckland overraskede os ved at være meget bakket og en by med meget stejle gader. Auckland er New Zealands største by med 1,5 mill. indbyggere og har tidligere været landets hovedstad. Vi gik over i Albert Park med de gigantiske australske figentræer og en mange meter høj skulptur af store basaltsten, der var en gave fra en Maoristamme.
Derfra tog vi hen til det 328 meter høje Sky Tower, der er en af den sydlige halvkugles højeste bygninger. Det var en imponerende udsigt, vi havde heroppe fra ud over Auckland. Vi tog elevatoren op til 51. etage, og kunne komme yderligere 8-9 etager op.

Fredag den 16. marts 2018

Vi fik checket ud fra hotellet og hentede bilen i den ekstremt snævre parkeringskælder, der mindst krævede en mand med stort kørekort. Det havde vi heldigvis. Der var en meget stærk fredagstrafik, men det lykkedes næsten at ramme motorvejen uden de store problemer.

Vores sidste destination på New Zealand var Pahia. Vi kørte i første omgang nordpå til Warkworth, hvor vi holdt ind for at taste GPS’en ind på  Whangerei Falls på Boundary Road. Vi kørte gennem fine villakvarterer i Warkworth og fik et godt indtryk af byen, der nok havde fortjent et længere ophold.
Wellsford fik os endnu engang til at tænke på de små byer i USA. På begge sider af vejen var der lave forretningsbygninger alle med facaden mod vejen og ofte bygget i træ. Et rigtigt Western look.
I Kaiwaka drejede vi fra til Whangarei, der skulle have nogle af de populæreste og smukkeste badestrande i New Zealand. Gjorde et æblestop og nød udsigten. At vi igen kom ud i lidt bjergkørsel, havde vi ikke forventet. Waipu bød os velkommen ethundredetusinde gange, stod der på et skilt ved indkørslen til byen, men det blev kun til en gennemkørsel.
Whangarei er en stor by med en flot grøn park, hvor vi Indtog vores frokost.
Vi fortsatte til Whangarei Falls – et yndet turistmål, hvor man havde lavet et meget flot anlæg omkring vandfaldet med gangarealer, udsigtsplatforme m.m.

På vej til Pahia kom vi igennem  Kawakawa, hvor vi var på det offentlige toilet, Hundertwassers toiletter, opbygget af mosaikker og vaser – et festlig skue midt i fredagstravlheden.

Den normale vej til Pahia var styrtet sammen, så vi måtte tilbage til Kawakawa og køre ad en omvej. Ærgerligt for vi havde lige glædet os til at være tidligt fremme, nu skulle vi lægge flere kilometer til turen.

Vi har i øvrigt oplevet masser af vejarbejder på vores tur rundt på New Zealand. Vejene er stærkt udsatte for de enorme regnskyl, landet tit hjemsøges af.

Pahia er et populært feriested på det nordlige af Nordøen. Vores hotel lå ud til kysten, og udsigten var imponerende smuk. Vi kunne ikke slutte vores tur til New Zealand på en bedre måde.

Søndag den 18. marts 2018

Vi var tidligt oppe, allerede 04.30. Tog hver især morgenkaffe på værelset og var i lobbyen kl. 5.30, og ventede ikke længe før end shuttlebussen kom og kørte os til lufthavnens terminal 1.

Vi fik checket ind hos Virgin Air og havde omkring 3 timers flyvning til Sydney. Vi blev mødt af en mur af varme i Sydney, som havde hedebølge, 39 graders varme.

Det lykkedes os at praje en stor taxa, der kunne rumme 4 personer og 8 kufferter.  Taxachaufføren havde svært ved at finde adressen på vores hotel, og satte os af – heldigvis kun 200 m.  fra Wyndham Hotel Suites, vores accomodation de næste 3 dage – formedelst 85 AUD.

Vi fik checket ind på hotellet, men kunne først få vores suites efter kl. 14.
Vi vandrede ud i byen og hedebølgen og fandt en irsk pub, hvor vi fik en herlig stor og kølig Guinness. Her havde vi byggemøde og aftalte at gå ned ad George Street til Circular Quay, hvor vi havde udsigt til Utzons verdensberømte og fantastiske Opera House.

Der var Biennale i Museum of Contemporary Art, som vi lige var inde at snuse til, men det blev desværre til et alt for kort besøg.

Vi valgte at tage en let frokost i Circular Cafe og vandrede derefter i 39 graders varme over til Opera House, hvor der var en del afspærringer pga besøg af den australske udenrigsminister.
Vi kiggede rundt på og omkring Operahuset, klappede skallerne på taget og besluttede at gå gennem Botaniske Have hjem. Det blev en umanerlig hård tur i den stærke varme, og valgte derfor at gå i skyggen på vejen parallelt med haven. Vi nåede omsider hotellet og aftalte at sove et par tiltrængte timer, inden vi ville gå ud at købe ind til aftensmad og en velkomstdrink.

Det første indtryk af Sydney var på alle måder hot.

Mandag den 19. marts 2018

Det solskinsrige og varme vejr fortsatte, men i dag med temperaturer omkring de 30 grader. I morgen lovede metereologerne regn, så over morgenmaden besluttede vi at tage til Manly Beach i dag i stedet for den 3 timers bustur rundt i Sydney.

Som det første tog vi hen til Museum Station, da vi var fast besluttede på at tage et tog eller en bus ned til Circle Quay efter vores oplevelse med den lange gåtur i går.

Billetautomaten ville ikke tage vores Visa-kort, så vi fandt en 7 eleven og købte her et Opalkort hver, som kunne bruges både til tog, bus og til Manly færgerne.

Der var 2 selskaber, der sejlede til Manly, en hurtig færge og en billigere færge, der tog noget længere tid. Vi tog den sidste og havde en pragtfuld tur i det meget smukke vejr med en enestående udsigt over Sydney med skyskraberne, Operahuset og Harbour Bridge.

Manly var en rigtig sommerferieturistby med brede gader, souvenirbutikker og forskellige andre butikker. Passagerne fra færgen stilede næsten alle mod stranden, og vi fulgte trop. Udstyret med håndklæder og 6 øl (typisk dansk?) slog vi os ned på den lækre og brede strandbred. Sikken strand, super super. Det var lige noget for os. Strand, hav og vandets temperatur var aldeles pragtfuld, og det blev til et par timer og et par øl – og et par dukkerter i de store bølger, før end vi brød op for at tage tilbage med færgen til Sydney.

I dag lå der et andet stort krydstogtskib i havnen med dansk flag. Vi gik forbi Sydney Contemporary Museum hen til Harbour Bridge, hvor vi så folk på toppen af broen i gang med bridgewalking. Vi befandt os nu i The Rocks, en bydel med flotte gamle huse, og hvor man var i gang med restaurering af gamle pakhuse.
Vi valgte den mere eller mindre opgravede George Street fra, da vi stilede hjemad mod vores hotel, og gik i stedet ad Pitt Street, der var en flot bred gågade med masser af fine butikker.
Det var hele dagen absolut top secret, hvad vi skulle  have til aftensmad, der først blev afsløret, da vi stod foran montren med quiche lorraine og skiveskåret skinke i delikatesseafdelingen i supermarkedet Coles.

Det blev et tungt og mættende måltid.

 

Tirsdag den 20. marts 2018

Der var lovet regnvejr op ad dagen, men solen skinnede endnu mildt og sendte behagelige sommertemperaturer i hovedet på os. Vi gik tidligt til Archibald Fontænen i Hyde Park, der var samlingssted for folk, der ville på en 3 timers bustur rundt i Sydney for kun 18 AUD. pr.person. Det var efter “først til mølle princippet”,  derfor var vi tidligt på den. Vi var ca. 50 mennesker, der de næste 3 timer lod os guide og transportere af en asiatisk udseende guide og buschauffør, der ind imellem var svær at forstå.

Vi startede med at køre gennem Royal Botanic Gardens til Mrs Macquarie’s Chair, hvorfra vi havde en fantastisk udsigt til Operahuset og Harbour Bridge. Vi kørte langs kysten forbi Potts Point, Rushcutters Bay, Double Bay og gjorde et stop ved Rose Bay, hvorfra vi kunne se over til halvøen Point Piper, hvor premiereministeren havde en bolig til 71 mill. AUD.

Vi var i den dyre og fashionable ende af Sydney med huse til flere mill. AUD, kom forbi Macquarie Lighthouse og sluttede ved den imponerende og populære Bondi Beach. Der stod en strid vind og ingen følte lyst til at smide og sole sig i sandet, som vi til gengæld fik prikkende i ansigtet. Der blev dog også tid til at køre en sandwich ind i systemet, inden vi kørte tilbage til Hyde Park.

Darling Harbour var på ønskelisten over, hvad vi gerne ville opnå at se i Sydney. I samlet trop gik vi ad Market Street over  gangbroen Pyrmont Bridge til Darling Harbour.

Vi havde aftalt at mødes med Søren på Hard Rock Cafe. Det blev til et herligt gensyn med Søren, som jeg ikke havde set, siden han blev student og tog til Sydney for 33 år siden. Han er nu australsk gift og har skabt sig en flot karriere i byggebranchen – og havde kontor tæt på Darling Harbour.

Aftenens store begivenhed var operaen La Traviata i The Opera House. Vi havde købt billetter hjemmefra, så vi var sikre på gode pladser tæt på scenen.

Vi tog atter bussen til Circle Quay og spiste efter Sørens anbefaling på Opera Bar, hvor vi nød en steak og delte en flaske rødvin.
Det blev igen et spændende møde med Utzons operahus, hvis interiør i flere områder stod overraskende råt med betonlook og imponerende stålkonstruktioner.

Det VAR stort at sidde i Joan Sutherland Theatre i Operahuset og nyde musikken og dramaet på scenen i Verdis berømte opera.  Efter forestillingen var der mange fremkaldelser, hujen og piften, og således mættet af kunstneriske og musikalske oplevelser, fandt vi en bus tilbage til Museum Station, og gik resten af vejen hjem til hotellet til en GT og et godnat og tak for atter en dag.

 

Onsdag den 21. marts 2018

Sidste morgen inden afrejse. Vi havde bestilt en shuttlebus til kl. 12, og havde nogle timer at slå ihjel i Chinatown. Det regnede lidt og efter nogen diskussion om den rigtige retning mod Chinatown, lykkedes det os at finde eldoradoet, Paddys Market. Her kunne man gå aldeles grassat i billige souvenirs og tusinde andre ting.
Vi fik en afskedsøl, Guinness, på vores stamværtshus, inden vi gik mod hotellet. Shuttlebussen var allerede kommet. Vi kom i god tid til lufthavnen og fik checket ind til vores lange rejse hjem. Der ventede en rejse på 32 timer foran os. Sydney til Singapore, Singapore til Copenhagen, Copenhagen til Aalborg. Alt gik planmæssigt, og da vi stod ved bagagebåndet i Aalborg genså vi vore kufferter, som vi ikke havde set, siden vi forlod Sydney.